Book et kortere eller længerevarende ophold hos os
Uanset om du har brug for overnatning en enkelt dag, eller om du ønsker et længerevarende ophold, er vores pensionat, Ebeltoft Park B&B, et oplagt valg. Her finder du en ældre bed and breakfast, der er hyggeligt indrettet med 56 værelser til rådighed.
Vi tilbyder både overnatningsmuligheder i forbindelse med fester og firmaarrangementer, weekendophold og længerevarende ophold. Derfor kommer vores gæster ofte både fra Djursland og resten af Midtjylland samt resten af landet.
Overnat i fantastiske omgivelser på vores pensionat
På vores pensionat kan du overnatte i fantastiske omgivelser på et skønt værelse, hvor du har dit eget bad, toilet og tv samt selvfølgelig gratis Wi-Fi. Vi har også et begrænset antal værelser med henholdsvis balkon eller terrasse, som du har mulighed for at leje, hvis du ønsker det.
Et ophold hos os er inklusive morgenmad, som du for eksempel kan nyde, efter du har været forbi stranden, som ligger lige ved pensionatet, for at starte dagen ud med en svømmetur.
Der er også meget andet at både se og lave i området. Du kan for eksempel besøge Ree Park, Djurs Sommerland eller Fregatten Jylland, eller du kan tage en slentretur igennem Ebeltoft, hvor du kan se nærmere på de mere end 500 år gamle bygninger. Der er også adskillige golfbaner i nærheden, hvilket gør vores pensionat oplagt til et golfophold.